Sørbymagle Præsteskov under forandring 2018.

Sørbymagle Præsteskov under forandring 2018

Lige op ad Hvilebjergskolen og boldbanerne ved Sørbyhallen ligger Sørbymagle Præsteskov.  Skoven er en mindre skov på omkring 4 hektar og sammen med den relativt nyetablerede skov sydvest for Præsteskoven er den forbundet med de- arealmæssigt – noget større skove Hvilebjerg Vænge og Grønholt Vænge helt mod øst. Skovkomplekset på i alt 25-30 hektar har således 4 forskellige ejere. (Kort – kilde Geodatastyrelsen SDFE Kort.dk).

Sørbymagle Præsteskov ejes af Sørbymagle Kirke og er kendt og benyttet af mange lokale borgere til almindelige gå- og motionsture ligesom skolen, børnehave og fritidshjem flittigt gør brug af skoven. Hovedtræarterne i Præsteskoven er bøg og ask som begge – sammen med egetræet – trives godt på den – til tider – noget fugtige jordbund. Asketræet har i Danmark siden år 2002 været ramt af sygdommen aske toptørre som skyldes en aggressiv sæksporesvamp, der vokser via bladstilken over i skuddene for senere at brede sig i bark og skudakser. Svampen stammer fra Asien og har nu bredt sig til de fleste øst- og vesteuropæriske skove i asketræets udbredelsesområde. Aske toptørre viser sig som døde skud i kronerne og døde barkområder på grene og stammer. Angrebne træer danner mange vanris og får en busket krone. I skovene angribes svækkede asketræer i deres rødder af honningsvamp. Dette svampeangreb dræber træerne efter et eller flere år. (Kilde: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning).

 I Præsteskoven har vi ligeledes kendt til aske toptørre, og vi måtte for nogle år siden rydde et areal med ca. 15 årige asketræer. Arealet er nu genplantet med en blanding af eg, bøg, rødel og lærk i projektet Genplant Planeten, som her er forgået i fint samarbejde med Hvilebjergskolens elever og lærere.

De ældre asketræer, der står i Præsteskoven har vi fulgt nøje med henblik på asketoptørre de sidste 10 år. De har – indtil for 2-3 år siden – vist sig at være forbavsende sunde. Nu kan vi konstaterer at flere asketræer er mærket af sygdommen og vi må desværre fælde dem mens tid er.  (Foto Michael Skjødt – ask fra Præsteskoven).

For Præsteskoven vil asketræets sygdom og dermed dets forsvinden få stor betydning de næste mange år. Skovbilledet vil i områder ændre sig fra højskov til ny ung skov. Det har principielt altid været et af formålene med skovdrift – at fælde gammel skov når den er hugstmoden og herefter plante nyt. I en mindre skov som Præsteskoven, hvor asketræet flere steder er dominerende, kan den dødelig sygdom og det deraf efterfølgende skovningsindgreb, virke voldsomt på mange. Selv om det tilstræbes at skovning og ud transport fra skoven vil foregå så skånsomt som muligt, vil dette arbejde resulterer i relativt store områder, hvor der skabes rydninger med henblik på nyplantninger.   Skovningsarbejdet forventes at stå på – i korte perioder – over de næste par år – fortrinsvis i vintermånederne. Vi forventer at de nyplantede skovkulturer er etableret indenfor de næste 3 – 4 år.

Michael Skjødt

skovfoged